om Camp Now

– Camping tæt på

På en camp now plads er hygge, lokalkendskab, kvalitet og bæredygtighed i fokus.

Camp Now pladserne er alle som én selvstændige pladser, der gennem samarbejdet med hinanden arbejder for, at du som campist eller hyttegæst får den bedst mulige ferie i Danmark.

Det betyder blandt andet, at vi fokuserer meget på lokalkendskab, så vi kan guide dig hen til den bedste cykelrute, de sødeste jordbær, den bedste restaurant og den smukkeste udsigt. Uanset hvad du søger, står vi altid klar til at dele vores viden om lokalområdet med dig.

Camping i Danmark er for mange familier tryghed og hygge, og på en Camp Now plads har vi fokus på, at både børn og voksne kan færdes trygt og sikkert på pladsen. Alle pladser har hjertestarter, og alle værter er altid opdateret med førstehjælps- og brandkursus.

En stor del af den gode campingoplevelse er brugen af servicebygninger. Hos en Camp Now plads er både rengøring og kvalitet af servicebygninger højt prioteret, så du og din familie kan trygt benytte fællesfaciliteterne.

På vores pladser arbejder vi alle hen mod at være miljøbevidste og bæredygtige campingpladser. Derfor søger vi alle miljøvenlige løsninger til både belysning, opvarmning, rengøring, driftsoptimering mm. Så kan du med god samvittighed bare nyde din ferie.